Aktuelt

  1 2 3   Ældre nyheder

Innovation og lavt CO2 aftryk i fokus hos Home.Earth

Manuelle foldeskodder i europæisk lærk og motoriserede zip screens i rå aluminium.

Fokus er på de ubehandlede materialer til solafskærmningen fra MRAS hos Home.Earth.
Hos Home.Earth Nærheden ved Hedehusene er opført 158 boliger med et CO2 aftryk, som er 60% lavere end lovgivningen foreskriver.

For at opnå et lavere aftryk har Home.Earth Nærheden fokuseret på omfattende brug af træ og andre naturlige byggematerialer, generel reduktion af materialeforbrug, og en optimeret byggeproces, hvor meget af ejendommen er bygget som moduler med det mål at minimere spild og affald, og give en højere kvalitet.

Home.Earth Nærheden Hedehusene

Spændende, innovativt projekt

”Vi har samarbejdet med arkitekterne fra tegnestuen Vandkunsten om solafskærmningen, som sidder fordelt rundt på de 158 boliger,” siger projektleder Kim Germansen fra MRAS.
”Fokus har været på de ubehandlede materialer, og vi har leveret og monteret 88 manuelle foldeskodder fra Ehret i europæisk lærk og 180 motoriserede zip screens fra Droma – Sunshade Experts i rå aluminium. Det var et krav, at der ikke var behandlede dele. Det betyder bl.a., at den rå aluminium vil oxidere og få et mere mat-look med årene.” 

Home.Earth Nærheden Hedehusene

Godt samarbejde med leverandører

Under arbejdet med en mock-up på løsningen med foldeskodderne blev man opmærksom på, der var for stort et slip ved hjulene i bundskinnen, hvilket også gav en mindre raslelyd. ”Jeg kontaktede vores leverandør Ehret og fik i samarbejde med dem lavet justeringer og udviklet en ny mock-up, som efterfølgende blev godkendt af bygherre,” fortæller Kim. ”Vi sætter stor pris på det gode samarbejde med vores dygtige leverandører, som netop betyder, at vi kan løse konkrete udfordringer hos vores kunder hurtigt og effektivt.”

Home.Earth Nærheden Hedehusene

Modulbyggeri i træ

Tidligt i processen sendte MRAS alle styredelene til zip screens til montage hos modulproducenten Scandi Byg i Løgstør. De 158 boliger er opført som modulbyggeri i træ, og byggeriet består i alt af godt 200 moduler. Til processen har Home.Earth udviklet deres eget materialepas, som fokuserer på at levere et sundt indeklima samt et byggeri bygget efter principper for cirkulær økonomi.

”Det er et rigtig spændende projekt at få lov at være en del af, da de gør tingene på mange nye måder for at minimere på CO2 aftrykket.

Det har også været lærerigt,” siger Kim Germansen.

13 Jan 2026



MRAS går ind i 2026 med styrket synlighed og fortsat høj tillid fra kunderne

Det er med stolthed, vi ser tilbage på 2025. Vi er kommet godt i mål med mange spændende projekter, og vi har taget vigtige skridt i vores mission om at blive mere synlige. Vi ønskede at dele mere viden, skabe større gennemsigtighed og gøre det lettere for arkitekter, entreprenører og bygherrer at træffe de rette valg. Responsen har været tydelig både fra kunder og samarbejdspartnere.

”Vi oplever, at flere bemærker vores øgede synlighed og indsats for at dele faglig inspiration. Det er præcis den effekt, vi ønsker at skabe, fordi det skaber værdi for vores kunder,” fortæller adm. direktør Peter Gjerløff.

I snart 30 år har MRAS hjulpet kunderne med at udvikle indeklimaløsninger, hvor faglighed, æstetik, kvalitet og service er omdrejningspunktet. De værdier er fortsat helt centrale, når der skal vælges løsninger inden for solafskærmning og loftsystemer. ”Vi skal naturligvis også være økonomisk konkurrencedygtige,” siger Peter. ”Men det er summen af vores faglighed, dialog og måde at arbejde på, der gør, at mange vælger os igen.”

I 2025 har vi desuden arbejdet målrettet med fuld dokumentation af EPD (Environmental Product Declaration) og LCA (Life Cycle Assessment) – et arbejde vi fortsætter i 2026. Målet er at gøre det endnu nemmere for vores kunder at sammenligne alternative løsninger på baggrund af tydelige data om miljøpåvirkning, ressourceforbrug og affald gennem hele produktets livscyklus.

MRAS går ind i 2026 med en solid ordrebeholdning og en stærk organisation. ”Kundernes tillid er ikke noget, vi tager for givet,” siger Peter. ”Mine medarbejdere gør dagligt en stor forskel gennem deres viden og engagement.” Vi ønsker alle et godt nyt år – og ser frem til et værdiskabende samarbejde i 2026.

Det glæder mig, at flere bemærker vores øgede indsats for at dele faglig viden til glæde for vores kunder

Medarbejdere hos MRAS

06 Jan 2026



Genvalg kræver benhårdt arbejde hver dag

”Hos MRAS er genvalg hos kunderne ikke et tilfælde. Det er resultatet af vores kultur, hvor ordentlighed, faglighed og ansvarlighed går hånd i hånd. Når kunderne vender tilbage, er det fordi de mærker, at vi tager vores opgave og samarbejdet alvorligt,” fortæller adm. direktør Peter Gjerløff.

”Vi er konkurrencedygtige på pris. Men vi står aldrig på pris alene. Vi står på det indtryk, vi efterlader. På den tillid, vi opbygger. Og på den kvalitet, vi leverer.

Vi bygger vores succes på det, vi gør og ikke det, vi lover.

I mere end 30 år har vi finjusteret vores ekspertise på hele rejsen fra idé til montage. Kunderne vælger os ikke kun for vores viden, kvalitet og æstetik, men fordi vi evner at løse de teknisk svære opgaver, der kræver erfaring, omtanke og præcision.
Og nej… vi siger ikke, at alt altid går snorlige. Men når udfordringer opstår, gør vi dét, der kendetegner en ordentlig samarbejdspartner:
    •    Vi holder kunden opdateret.
    •    Vi arbejder målrettet på løsningerne.
    •    Vi lærer af det, der ikke gik som planlagt.
    •    Vi forlader aldrig en opgave, før alt fungerer 100%.

Det er ikke bare en proces. Det er en holdning.

Når nogle af Danmarks største virksomheder vælger os igen og igen til opgaver, der kræver forarbejde, grundighed og kompliceret planlægning, så er det den bedste anbefaling, vi kan få.
Vi slår ikke op i banen, når tingene bliver komplekse. Tværtimod. Det er dér, vores kompetencer for alvor mærkes. Og det er dér, vores kunder ved, at de kan regne med os.
Genvalg er ikke noget, vi tager for givet. Det er noget, vi arbejder for hver eneste dag.”

27 Nov 2025



Fleksibel solafskærmning til moderne skolebyggeri

Stor erfaring bag effektiv rådgivning til Den Internationale Skole.

Den Internationale Skole i Billund har udvidet og har nu plads til over 500 elever i nye, lyse rammer. Udvidelsen er en del af skolens strategi for moderne læringsmiljøer med fokus på trivsel, energioptimering og et sundt indeklima.
MRAS har bidraget med både rådgivning og levering af solafskærmning, der understøtter komfort, fleksibilitet og funktionalitet i bygningerne. Til projektet er der valgt hele fire forskellige typer af indvendig solafskærmning. Kombinationen giver mulighed for at tilpasse lys og temperatur i de enkelte rum efter brug og tidspunkt på dagen.

Den Internationale Skole i Billund

Godt indeklima med effektiv solafskærmning

Solafskærmningen er monteret i klasselokaler, administration, lærerværelse, kantine og den nye multihal. Hertil kommer manuel og motoriseret afskærmning til det store, runde ovenlysvindue i Drive, som er en special bygning til børn med særlige behov. I alle løsninger har fokus været på at skabe et behageligt indeklima, sikre fleksibel betjening og samtidig bevare det arkitektoniske udtryk i de nye bygninger.

”Det er sjældent, vi leverer så mange forskellige løsninger til ét projekt, og det har stillet krav til både planlægning og montage,” fortæller projektleder Terje Holmsted Jensen fra MRAS. ”Her har vores gode samarbejde med hovedentreprenøren K. G. Hansen været en vigtig del af processen og har sikret et resultat, hvor æstetik, funktion og kvalitet går hånd i hånd.”

Den Internationale Skole i Billund

MRAS har leveret følgende løsninger til skolen:
100 stk. manuelt betjente rullegardiner
Luxaflex type L.
169 stk. motoriserede rullegardiner med kassette og sidestyr
Luxaflex type XL90 & XL 290 inkl. automatik
68 stk. motoriserede vandrette Duette gardiner i rytterlysvinduer (32 stk) og i stort ovenlysvindue (36 stk) Luxaflex type Unik Duo Tone RD 25 mm inkl. automatik
23 stk motoriserede vandrette markiser i runde ovenlys Markilux type 770 inkl. automatik

Alle løsninger er fra MRAS’ mangeårige gode leverandører danske Luxaflex og tyske Markilux.  

Stor erfaring bag effektiv rådgivning

Terje har også haft en tæt dialog med kunden om betjeningen af de enkelte løsninger. Her var der flere ønsker til både automatik, antal betjeningstryk og programmering.

”Hovedparten af løsningerne er motoriserede, og vi har arbejdet med styringen, så gardiner og markiser kan betjenes samlet eller enkeltvis – alt efter behov,” fortæller han. ”Det giver stor fleksibilitet i hverdagen.”

Også i dette projekt har MRAS’ mange års erfaring været en styrke. Med dyb indsigt i både indeklima, solafskærmning og automatik har teamet sikret en løsning, der imødekommer kravene fra både bygherre, arkitekter og entreprenører og som samtidig skaber værdi for bygningens daglige brugere.

Den Internationale Skole i Billund

Helhedsorienteret tilgang til rådgivning og montage

Projektet ved Den Internationale Skole er et godt eksempel på MRAS’ brede kompetencer inden for solafskærmning. Fra rådgivning og projektering til montage og programmering har hele processen været styret med fokus på kvalitet og detalje. Den helhedsorienterede tilgang gør det muligt at levere løsninger, der fungerer optimalt i praksis – både teknisk, æstetisk og brugsmæssigt.

12 Nov 2025



Når loftet fortsætter ned ad væggen…

Det populære HeartFelt® Groove fås nu ikke kun som loft, men også som vægbeklædning.

MRAS Heartfelt Groove

”Med HeartFelt® Groove Wall udvides mulighederne for at skabe helhedsorienterede og æstetiske løsninger, hvor væg og loft taler samme designmæssige sprog,” fortæller Peter Gjerløff fra MRAS. ”De karakteristiske paneler har en W-form, der gør konstruktionen fast og stabil uden brug af ekstra materialer.”

De slanke 20 mm filtlameller, der kendetegner HeartFelt® Groove, tilfører både styrke, struktur og et roligt udseende. Resultatet er en overflade, der egner sig særlig godt til kontorer, møderum, restauranter og offentlige miljøer, hvor akustik og atmosfære skal gå hånd i hånd.

MRAS Heartfelt Groove

HeartFelt® Groove Wall kombinerer høj akustisk ydeevne med enkel installation og lav vedligeholdelse. Systemet er let at afmontere, genanvende og fås i fem grå nuancer og fem jordtoner.

Med HeartFelt® Groove Wall kan der skabes funktionelle og harmoniske rum, hvor væg og loft arbejder sammen – både visuelt og akustisk.

MRAS Heartfelt Groove

4 Nov 2025



MRAS dækker hele Danmark

Hos MRAS har vi godt gang i hverdagen med projekter spredt ud over hele landet. Blandt de byer, hvor vi senest har været i gang, er Århus, Rødekro, Bjerringbro, Kolding, Hellerup, Odense, Billund, Kalundborg, Hillerød, København og Horsens.

”Vi er tilgængelige i hele Kongeriget, hvilket også dækker Grønland og Færøerne,” fortæller projektleder Kim Germansen. ”Vi er klar til at tage fat på projekter i alle størrelser – både inden for loftsløsninger og solafskærmning.

Jeg har nogle gange en fornemmelse af, det kommer som en overraskelse for nogle, at vi faktisk dækker hele Danmark. Faktum er, at uanset hvor i landet vores kunder befinder sig, så tilbyder vi gennemtænkte indeklimaløsninger. Vi løser altid kundens behov med stor interesse og indsigt samt sikker projektstyring fra A til Z.”

MRAS dækker hele Danmark

13 Okt 2025



Kølelofter skaber komfort og energibesparelse i moderne byggeri

I takt med øget fokus på indeklima, energiforbrug og æstetik efterspørger både arkitekter, bygherrer og rådgivere løsninger, der skaber balance mellem funktion og form. Kølelofter leverer på alle parametre.

”Et køleloft er baseret på vand med en temperatur på 15-19 grader og fungerer ved hjælp af strålingskøling og et naturligt kuldenedfald,” fortæller Peter Gjerløff fra MRAS. ”Modsat traditionelle klimaanlæg, der baserer sig på luftcirkulation og indblæsning, er køleloftet helt støjsvagt og trækfrit.”

MRAS Kølelofter

Resultatet er et behageligt og stabilt indeklima, der giver flere fordele:

  • Ingen træk og støj – rummet køles jævnt og behageligt uden træk fra indblæsning.
  • Lavere energiforbrug – fordi kølelofter fungerer effektivt ved højere fremløbstemperaturer, hvilket giver mulighed for frikøling og et perfekt match med varmepumper.
  • Æstetisk integration – loftet fremstår som en del af bygningens design og kan samtidig kombinere akustik, lys og ventilation i ét system.

Kombinationen betyder en komfortabel, energieffektiv og næsten usynlig løsning – en forskel, som både brugere og arkitekter tydeligt mærker i hverdagen.

Frihed til design og teknik

Kølelofter kan integreres i mange forskellige lofttyper og giver stor fleksibilitet for både arkitekter og bygherrer. Systemerne kan tilpasses åbne lofter, lukkede kassetter eller flådeløsninger med køleøer og kølebafler. Dermed kan loftet indgå naturligt i byggeriets æstetiske udtryk, samtidig med at det lever op til krav om akustik og indeklima.
MRAS har senest leveret kølelofter til både medicinalvirksomheden Orifarm og legepladsproducenten KOMPAN.

MRAS kølelofter

”Begge virksomheder har udvidet deres kontorarealer i Odense, og i den forbindelse var kølelofter foreskrevet i projekterne,” fortæller Peter Gjerløff. ”Vi har været inde og rådgive om det præcise valg, og det faldt på metallofter i lukkede kassetter hos begge kunder.”

Lave driftsomkostninger og sundt indeklima

De lukkede kassetter er holdbare, lette at rengøre og kan leveres med forskellige perforeringer for optimal akustik. I kombination med køleloftet baseret på vand får kunderne en løsning med meget lave driftsomkostninger og minimalt vedligehold. Samtidig skabes et sundere arbejdsmiljø, hvor gener fra træk reduceres betydeligt.

MRAS kølelofter

Et fremtidssikret valg

Med kølelofter får man ikke blot en teknisk installation – men en investering i både trivsel, bæredygtighed og arkitektur. For virksomheder, der ønsker at skabe rammerne for et sundt arbejdsmiljø og samtidig reducere energiforbrug og CO₂-aftryk, er kølelofter et oplagt valg.

2 Okt 2025



Perforeret metal med 3D effekt giver særligt udtryk på Dalby Skole

190 kassetter i formatet 60 x 60 cm, udført i perforeret metal i den gule farve RAL 1016 og med 3D effekt, udgør beklædningen på musiklokalet på Dalby Skole.

Perforeret metal med 3D effekt giver særligt udtryk på Dalby Skole

Beklædningen giver et markant udtryk i skolens centrale fællesrum, hvor musiklokalet nærmest svæver over rummet. Under lokalet sikrer en glasfacade lys og kontakt til udearealerne samt direkte adgang til det fri.

”Løsningen er udviklet af Nova 5 arkitekter og indgik i udbudsmaterialet, da skolen skulle bygges om og ud. Her var svenske Itaab valgt som leverandør med deres kassette Alpine,” fortæller projektleder Lisbeth Thye fra MRAS. ”Itaab er en af vores faste leverandører, og jeg blev kontaktet af bygherren på Dalby Skole omkring levering af de foreskrevne kassetter. Efter dialog med fabrikken om mulighederne for perforering og kassetteform fandt vi frem til, at CNC-perforering var den mest holdbare løsning til projektet.”

Perforeret metal med 3D effekt giver særligt udtryk på Dalby Skole

Projektet på Dalby Skole viser, hvordan form, farve og funktion kan forenes i en løsning, der giver et helt særligt udtryk.

Perforeret metal med 3D effekt giver særligt udtryk på Dalby Skole

24 Sep 2025



Langvarigt samarbejde mellem MRAS og Hunter Douglas 
skaber stærke loftløsninger

Efter ferien har vi haft fornøjelsen af at have Hunter Douglas på besøg. Det er altid inspirerende at få ny viden direkte fra vores leverandører.

Denne gang kunne vi også ønske dem tillykke med deres flotte, nye hjemmeside, der giver et endnu bedre indblik i deres brede sortiment af loftløsninger.
Se nærmere på hjemmesiden her: https://www.hunterdouglasarchitectural.eu/en-DK/

I mere end 30 år har MRAS haft et tæt samarbejde med hollandske Hunter Douglas. Sammen leverer vi løsninger, der kombinerer æstetik, akustik og fokus på miljøet til en bred vifte af byggeprojekter i Danmark.
MRAS er eneforhandler af Hunter Douglas lofter på det danske marked og samarbejdet omhandler både HeartFelt®-filtlofter, Derako® trælofter og Luxalon® metallofter.

”Netop nu er der mest efterspørgsel på filt- og trælofter, hvor vi tidligere havde mange forespørgsler på metal,” siger Peter Gjerløff. ”Det har stor værdi for os at have en leverandør, som dækker bredt, og løbende udvikler nye spændende løsninger.”

HeartFelt®, Derako® og Luxalon®

På alle løsninger fra Hunter Douglas er der udarbejdet Environmental Product Declaration (EPD), der beskriver produktets miljøpåvirkning ud fra Life Cycle Assessment (LCA).

Produktsortimentet fordeler sig på tre områder:

HeartFelt® filtlofter

HeartFelt® er en familie af filtloftsystem og designs, der forener god akustik, varme materialer og modulopbygget fleksibilitet. Systemet er 100 % genanvendeligt, da det er lavet af ikke-vævede PES-fibre (polyester). Det unikke moduldesign giver arkitekter fuld frihed til at skabe stemning og karakter i alt fra kontorer til kulturbyggerier.

MRAS og Hunter Douglas

Derako® trælofter

Hunter Douglas’ Derako® trælofter i paneler og lameller bringer naturens varme ind i byggeriet og kan tilpasses i både træsort, finish og profil. Kombinationen af naturligt udtryk og skjult akustikregulering gør trælofter til et populært valg i alt fra undervisningsmiljøer til kontorer.

MRAS og Hunter Douglas

Luxalon® metallofter

Luxalon® metallofter tilbyder høj holdbarhed, lav vedligeholdelse og stor designfrihed. De fås i et bredt udvalg af perforeringsmønstre og overfladebehandlinger, hvilket gør det muligt at opnå optimal akustik og et moderne, rent udtryk. Metallofter egner sig særligt godt til områder med høje krav til hygiejne, brandsikkerhed og lang levetid – som hospitaler, lufthavne, skoler og kontorbyggeri.

MRAS og Hunter Douglas

Godt samarbejde

”Vi er stolte af at kunne tilbyde værdiskabende løsninger til danske arkitekter, rådgivere og bygherrer – altid med fokus på kvalitet, lang levetid og et smukt resultat,” siger Peter Gjerløff. ”Det stiller store krav til vores leverandørers produkter og service. Det lever de op til hos Hunter Douglas. Vi er glade for samarbejdet samt den hjælpsomhed og innovation, vi altid møder hos dem.”

A World of Materials - Luxalon, Derako, Heartfelt

3 Sep 2025



Samarbejde med Snestrup Have skaber æstetisk helhed og funktionel solafskærmning

Hos MRAS er vi stolte af vores samarbejde med Snestrup Have – et moderne bofællesskab i Odense med 148 boliger, skabt til aktive voksne i alderen 55–70 år. Her er fællesskabet i centrum, og boligerne er opført med omtanke for både æstetik, funktionalitet og kvalitet.

Allerede tidligt i byggefasen blev vi inddraget som sparringspartner og leverandør af solafskærmningsløsninger – først til fællesfaciliteterne og siden til de enkelte boliger.

MRAS Snestrup Have bofællesskab, markiser

“Til Caféhuset leverede vi en komplet løsning med to store Markilux-markiser, zip screens og duette-gardiner, som skaber en behagelig atmosfære og beskytter mod sol og varme,” fortæller Peter Gjerløff fra MRAS. “Derudover har vi i tæt dialog med bygherre og administration udviklet en standardløsning for de private boliger, så alle beboere kan tilvælge en markise i fast design og farve. Det giver et ensartet og elegant facadeudtryk og er et god eksempel på, hvordan partnerskab kan føre til helhedsorienterede løsninger.”

MRAS Snestrup bofællesskab, markiser

”Indtil videre har 42 beboere valgt at få monteret markiser via MRAS, og vi oplever stor tilfredshed med løsningen,” siger Jesper Nygaard fra Snestrup Have. ”Det er et bevis på, at gennemtænkte produkter og faste rammer kan skabe værdi både arkitektonisk og i hverdagen.”

15 Aug 2025



  1 2 3   Ældre nyheder