Anne Gant f. 1951
Anne er oprindelig uddannet teknisk tegner, merkonom i regnskab og informatik og dipl.udd. i tværfaglig studie.
Begge hendes forældre var fotografer med eget atelier, og hun tilskriver sin store interesse for ”billedet" - sit ophav.
Anne begyndte at male efter, at hun fuldførte flere kurser hos anerkendte kunstnere. Så i dag lever Anne for at male og hun maler, fordi hun ikke kan lade være!
Man siger, at al kreativitet udspringer af en eller anden form for "Smerte" som en splint i en finger - den tager al ens opmærksomhed, indtil den er kommet ud. Det er blevet Annes måde at håndtere livet på, til stor glæde, irritation og passion for sig selv.
Hendes malerier er i dag meget inspireret af både de abstrakte og cobra-/naivistiske stilretninger som kommer til udtryk i stærke fabulerende malerier.
I dag har Anne sit eget atelier i den gl. skole i Chr. Kellerspark i Brejning ved Vejle, hvor man kan besøge hende - efter aftale.
Anne udstiller ca. 4-6 gange om året på store messer og dertil kommer udstillinger i kunstforeninger m.m.
Web: www.annegant.dk Email: annegant@mail.dk